søndag den 15. december 2013

Snebolde i papir

 
Pynt, papir og jul hører sammen. Jeg elsker papir, og især silkepapir er et skønt materiale.
  
 
Jeg fandt for nyligt en DIY på disse fantastiske snebolde i silkepapir.
 
 

Læg silkepapir i flere lag, og klip det i baner på ca. 6 cm. i bredden i papirets højde.

 
Tegn derefter en cirkel på papiret - her har jeg brugt en fyrfadsstage til at tegne efter.
 


Sy en stikning på maskinen lige igennem cirklen. Sørg for at have et langt stykke over-/undertråd både i starten og i slutningen af stikningen -  men hæft IKKE ende.


Nu klippes cirklen ud efter stregen, pas på ikke at klippe sytråden over. Bind derefter knude i begge ender, så stikningen ikke går op. I den ene ende klippes tråden af, og i den anden ende laves en lille knude et par cm. oppe af tråden, så bolden kan hænge. Til sidst presses folderne imod hinanden, så bolden bliver rund og fyldig.


Man kan også vælge at sætte perler på tråden i bunden af bolden.


Eller lave boldene med flere farver silkepapir. Jeg har noget fint prikket papir og en neon-pink sytråd, som jeg prøver i kombination næste gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar