I min byhave tæt på en trafikeret vej og med en støjende skole som nærmeste nabo er jeg så heldig at få besøg af vinterens fugle. Jeg står dagligt i mit køkken og lurer på dem med en kikkert, mens de spiser mejsebolde og frø.
Dagens låge har bragt fuglene inden for.
Du skal bruge:
- Ubleget brevpapir
- Sort karton
- Billeder af fugle fra nettet
- Limstift og saks
- Sort, smalt silkebånd til ophæng
Start med at finde dine fugle-motiver på nettet og print dem i farver på ubleget papir. Sørg for at spejlvende det ene motiv, så der er billeder på begge sider. Jeg bruger programmet PhotoScape til at redigere billederne med - her er en spejlvendingsknap.
Klip rundt om motivet, og lim det på begge sider af et stykke sort karton, som også klippes til. Imellem motiverne og kartonen limes en sort silkesnor til ophæng.
Blåmejse og rødhals |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar