tirsdag den 20. december 2011

20. december - Ikke er ord om gris


Jeg elsker julemad og kan slet ikke få nok af flæskesteg. Men før julemadens store indtog sætter ind i weekenden, så kan det anbefales at lægge smagsløgene i andre folder og spise noget helt andet.

Du skal bruge:

Oksedeller med hvidløg
  • 1 pk. magert, hakket oksekød
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 spsk. rasp
  • salt og peber
Røres til fars, formes til små frikadeller og steges i smør/olivenolie

Humus 
  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk. thahin (sesampasta)
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. soya
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 knivspids cayennepeber
Alle ingredienser blendes. Tilsæt evt. mere olie eller alternativt vand, hvis massen er for tør. Pyntes med paprika

Indiske fladbrød
  • 4 dl. hvedemel
  • 2 spsk. smagsneutral olie
  • 1 tsk. salt
  • 1½ dl. vand
Hvedemel røres med olie og salt og dejen samles med vand. Hæver 30 minutter og deles i 15 stykker, som rulles ud med en kagerulle til flade brød med en diamenter på ca. 12-15 cm. Bages på en tør pande ca. 2-3 minutter på hver side.

Salsa af tomat og peberfrugt
  • Blanding af forskellige tomater fx cocktail, blomme osv. svarende til en bakke
  • 1 stor rød snackpeber
  • ½ rødløg
  • Revet citronskal fra ½ øko. citron
  • Hakket, bredbladet persille
  • 2 spsk. olivenolie
Tomater, peberfrugt og rødløg skæres i tern og blandes med citronskal og persille. Overhældes med olivenolie.

Youghurtdressing
  • 1½ dl. drænet youghurt
  • ½ agurk i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • Frisk mynte
  • Salt og peber
Youghurten røres med hvidløg og smages til med spidskommen og salt/peber. Agurketern og mynte røres i.

Velbekomme!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar