fredag den 16. december 2011

16. december - Sne-ryste-kugle



Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er det korrekte navn for denne klassiske julepynt. Men faktum er, at det er noget af det mest fantastiske tidsfordriv at ryste kuglen og se sneen dale.



Du skal bruge:
  • Rene syltetøjsglas eller patentglas
  • Flydende glycerin (kan købes i Matas)
  • Figurer til kuglen (juletræ og rensdyr er købt i en forretning med tilbehør til elektriske togbaner)
  • Glimmerdrys eller snefnug
  • Stærk lim
Start med at udvælge, hvilket tema kuglen skal have og find de figrurer, der passer til. Det er meget vigtigt at vælge noget, der kan tåle at være i vand uden at farven smitter af.

Lim figurerne fast i låget på syltetøjsglasset eller i bunden af patentglasset. Undgå syltetøjsglas med høje låg, så kan man ikke se figuren ordentligt, når kuglen samles. Drys glimmersne og/eller snefnug i glasset og hæld vand næsten op til kanten. Tilsæt 1 tsk. glycerin, lim låget fast med stærk lim og ryst i ét væk. 


Den skarpe iagttager vil måske kunne se, at der ikke er vand og glimmer hos bambi'erne. Det skyldes en lille limudfordring. Fortsættelse følger.....

2 kommentarer:

  1. Super fine! Hvor har du købt de fine figurer? Et sted tæt på Kbh? (Håber jeg)

    SvarSlet
  2. Hej Stine!

    Både juletræer og hjorte er købt på nettet i en butik med modeltog. Jeg kan desværre ikke huske hvor, men søg på modeltog, så kommer der flere netbutikker frem. Ved også at der ligger en fysisk butik med modeltog på Smallegade på Frederiksberg.

    Håber du har heldet med dig!

    Hilsen Katrine

    SvarSlet